Når du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i en kvote 2-prøve. Og hvis dit resultat fra prøven er blandt de bedste til uddannelsen, skal du ligeledes deltage i et interview.
Kvote 2-kriterier på informationsstudier
Vi vurderer dine prøveresultater og interviewbesvarelser ud fra 6 kriterier:
På informationsstudier vurderer vi dine faglige færdigheder på baggrund af dine resultater af kvote 2-prøven og dine interviewbesvarelser.
Vi lægger især vægt på:
- Gode sproglige kompetencer i dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt. Det vil sige sprogforståelse og sproglig bevidsthed.
- Analytiske kompetencer og selvstændig kritisk refleksion.
- Lyst og evne til at udvikle og arbejde med digitale systemer.
Vi vurderer din formidlingsevne på baggrund af din interviewbesvarelse.
Du skal kunne formidle og argumentere præcist og nuanceret med kun få fejl.
Vi vurderer dit kendskab til uddannelsens form og indhold på baggrund af dine interviewbesvarelser.
Vi kan fx se på:
- dit kendskab til uddannelsens fag, indhold, opbygning, undervisnings- og arbejdsformer
- hvordan du forholder dig til uddannelsens bredde inden for fagområdet
- dine overvejelser og kendskab til jobmuligheder efter endt uddannelse
- dine forventninger til uddannelsen og til dig selv (ved du hvad uddannelsen kræver af dig?)
Vi vurderer din faglige motivation på baggrund af dine interviewbesvarelser.
Din faglige motivation kommer fx til udtryk gennem din viden om uddannelsen og din interesse for fagområdet.
Vi kan fx se på:
- Hvordan din interesse for uddannelsens fagområde kommer til udtryk
- Hvordan du beskriver elementer ved uddannelsen, der har gjort indtryk på dig
- Hvorfor du vil studere på universitetet, og om du ved, hvad det kræver af dig
- Dine overvejelser om karriere under og efter endt uddannelse
Vi vurderer dit studiepotentiale ved at se på dine resultater fra kvote 2-prøven og dine interviewbesvarelser. Dvs. om du har de kompetencer, det kræver for at gennemføre en universitetsuddannelse.
Vi kan fx se på:
- Om du er målrettet i din tilgang til opgaveløsning, såvel som det at fuldføre uddannelsen
- Dine forventninger til dig selv som studerende
- Hvordan du forestiller dig, at dine erfaringer kan bruges på din kommende uddannelse ud fra dit kendskab til uddannelsens indhold
- Hvordan du klarede dig i kvote 2-prøven, og hvordan du lever op til de øvrige kriterier
- Hvis du har studeret før: Hvordan vil du sikre, at du fuldfører denne uddannelse? Hvad er anderledes denne gang?
Dine karakterer fra din adgangsgivende eksamen indgår i kvote 2-vurderingen, enten gennemsnittet, eller karakterer i specifikke fag (adgangskravene) eller begge dele.
SÃ¥dan vurderede vi kvote 2 i 2025
Hvis du fik afslag på din ansøgning i kvote 2 i år, kan du se her, hvordan vi vurderede årets ansøgninger til informationsstudier på Københavns Universitet.
På informationsstudier modtog vi 104 ansøgninger til 5 kvote 2-pladser. 39 gik videre til interview.
Hvis du blev inviteret til interview, var din score fra kvote 2-prøven 26 eller højere.
Læs mere om resultaterne af dette års kvote 2-prøve.
Det faglige optagelsesudvalg på uddannelsen lavede en helhedsvurdering ud fra de seks kvote 2-kriterier.
Dit interview, dine karakterer fra din adgangsgivende eksamen og eventuelt supplering og din kvote 2-prøves resultater var med i vurderingen.
SÃ¥dan vurderede vi dit interview
Kriterierne studiepotentiale, faglige færdigheder, faglig motivation og kendskab til uddannelsen indgik i vurderingen.
Spørgsmål 1 undersøgte kriterierne studiepotentiale og kendskab til uddannelsen. De bedste svar udmærkede sig ved:
- at ansøgerens erfaringer og kompetencer ikke blot opremses, men også relateres til ansøgerens forestillinger om at læse på informationsstudier.
- at ansøgeren demonstrerede kendskab til uddannelsen.
Spørgsmål 2 undersøgte kriterierne faglig motivation og kendskab til uddannelsen. De bedste svar udmærkede sig ved:
- at ansøgeren var overbevisende om sine interessefelter, og at ansøgeren relaterede dem til informationsstudier.
- at ansøgeren fremhævede samfundsmæssige problemstillinger, der både var relevante og aktuelle til forskning og undervisning på informationsstudier.
Spørgsmål 3 undersøgte kriterierne studiepotentiale og faglige færdigheder. De bedste svar udmærkede sig ved:
- at ansøgeren præsenterede en eller flere relevante problemstillinger i relation til informationsstudier.
- at ansøgeren argumenterede for, hvordan gruppens forberedelse gribes an.
Inden for kriteriet formidlingsevne
De bedste svar udmærkede sig ved, at ansøgeren formidlede og argumenterede både præcist og nuanceret og med få fejl.
Karaktererne for den adgangsgivende eksamen
Gennemsnittet fra den gymnasiale eksamen indgik i vurderingen.
Kvote 2-prøvens resultater
Resultatet fra den sproglige del i kvote 2-prøven indgik i vurderingen. Det vil sige generel læsning, faglig læseforståelse og engelsk læseforståelse.