Kvote 2 på kunsthistorie

Når du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i en kvote 2-prøve. Og hvis dit resultat fra prøven er blandt de bedste til uddannelsen, skal du ligeledes deltage i et interview. 

Kvote 2-kriterier på kunsthistorie

Vi vurderer dine prøveresultater og interviewbesvarelser ud fra 6 kriterier:

På kunsthistorie vurderer vi dine faglige færdigheder på baggrund af dine resultater af kvote 2-prøven og dine interviewbesvarelser.

Vi lægger især vægt på:

  • Gode sproglige kompetencer i dansk, mundtligt og skriftligt. Det vil sige sprogforståelse, sproglig bevidsthed, grammatisk analyse og genrebevidsthed.

     
  • Analytiske kompetencer og selvstændig kritisk refleksion.

     
  • Gode læsefærdigheder i engelsk.

Vi vurderer din formidlingsevne på baggrund af din interviewbesvarelse.

Du skal kunne formidle og argumentere præcist og nuanceret med kun få fejl.

Vi vurderer dit kendskab til uddannelsens form og indhold på baggrund af dine interviewbesvarelser.

Vi kan fx se på:

  • dit kendskab til uddannelsens fag, indhold, opbygning, undervisnings- og arbejdsformer

     
  • hvordan du forholder dig til uddannelsens bredde inden for fagområdet

     
  • dine overvejelser og kendskab til jobmuligheder efter endt uddannelse

     
  • dine forventninger til uddannelsen og til dig selv (ved du hvad uddannelsen kræver af dig?)

Vi vurderer din faglige motivation på baggrund af dine interviewbesvarelser.

Din faglige motivation kommer fx til udtryk gennem din viden om uddannelsen og din interesse for fagområdet.

Vi kan fx se på:

  • Hvordan din interesse for uddannelsens fagområde kommer til udtryk

     
  • Hvordan du beskriver elementer ved uddannelsen, der har gjort indtryk på dig

     
  • Hvorfor du vil studere på universitetet, og om du ved, hvad det kræver af dig

     
  • Dine overvejelser om karriere under og efter endt uddannelse

Vi vurderer dit studiepotentiale ved at se på dine resultater fra kvote 2-prøven og dine interviewbesvarelser. Dvs. om du har de kompetencer, det kræver for at gennemføre en universitetsuddannelse.

Vi kan fx se på:

  • Om du er målrettet i din tilgang til opgaveløsning, såvel som det at fuldføre uddannelsen

     
  • Dine forventninger til dig selv som studerende

     
  • Hvordan du forestiller dig, at dine erfaringer kan bruges på din kommende uddannelse ud fra dit kendskab til uddannelsens indhold

     
  • Hvordan du klarede dig i kvote 2-prøven, og hvordan du lever op til de øvrige kriterier

     
  • Hvis du har studeret før: Hvordan vil du sikre, at du fuldfører denne uddannelse? Hvad er anderledes denne gang?

Dine karakterer fra din adgangsgivende eksamen indgår i kvote 2-vurderingen, enten gennemsnittet, eller karakterer i specifikke fag (adgangskravene) eller begge dele.

Sådan vurderede vi kvote 2 i 2025

Hvis du fik afslag på din ansøgning i kvote 2 i år, kan du se her, hvordan vi vurderede årets ansøgninger til kunsthistorie på Københavns Universitet.

å&Բ;kunsthistorie modtog vi 196 ansøgninger til 10 kvote 2-pladser. 62 gik videre til interview.

Hvis du blev inviteret til interview, var din score fra kvote 2-prøven 30 eller højere.

Læs mere om resultaterne af dette års kvote 2-prøve.

Det faglige optagelsesudvalg på uddannelsen lavede en helhedsvurdering ud fra de seks kvote 2-kriterier. 

Dit interview, dine karakterer fra din adgangsgivende eksamen og eventuelt supplering og din kvote 2-prøves resultater var med i vurderingen.

Sådan vurderede vi dit interview

Kriterierne studiepotentiale, faglige færdigheder, faglig motivation og kendskab til uddannelsen indgik i vurderingen. 

Spørgsmål 1 undersøgte kriterierne studiepotentiale, faglig motivation og kendskab til uddannelsen. De bedste svar udmærkede sig ved:

  • at ansøgerne viste selvindsigt i kompetencer og udfordringer. Ansøgerne skrev fx: ”Jeg forestiller mig at skulle lære at gentænke mit syn på historien i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv”.  
  • at ansøgerne viste kendskab til studieordningen. Ansøgerne skrev fx: ”Jeg ser frem til kurserne ’Kunst før 1400’ og ’Samtidskunst’, fordi jeg i gymnasiet blev undervist i antik kunst, og hvordan dens formelle træk og metoder stadigvæk bruges i samtiden”. 

Spørgsmål 2 undersøgte kriterierne studiepotentiale og faglig motivation. De bedste svar udmærkede sig ved:

  • at ansøgerne viste forståelse for det potentiale, kunsten rummer, og sans for kunstens relevans i nutiden. Ansøgerne skrev fx: ”Jeg finder det utroligt interessant at arbejde med kunst som oprør mod det etablerede, eksempelvis kunst fra det arabiske forår, kunst fra borgerrettighedsbevægelsen i USA eller eksempler som Pussy Riot i Rusland”.
  • at ansøgerne beskrev deres overvejelser omkring de jobmuligheder, uddannelsen byder på. Ansøgerne skrev fx: ”Jeg har en ambition om at beskæftige med bygningskulturarv og bevaring. Jeg forestiller mig en arbejdsplads med tværfagligt samarbejde mellem kunsthistorikere, arkitekter, bygningskonstruktører og konservatorer”. 

Spørgsmål 3 undersøgte kriterierne studiepotentiale, kendskab til uddannelsen og faglige færdigheder. De bedste svar udmærkede sig ved:

  • at ansøgerne viste en vis sensitivitet for materiale og virkemåde og en evne til at beskrive og analysere et kunstværk. Ansøgerne skrev fx: ”I’Rhythm 0’ fra 1974 vælger Marina Abramovic at gøre sig selv til et passivt objekt og undersøger samtidig, hvor langt kollektivet er villige til at gå, hvis de ingen modstand eller konsekvenser møder”.
  • at ansøgerne udtrykte bevidsthed for værkets historiske og kulturelle kontekst. Ansøgerne skrev fx: ”Ser man på Robert Mapplethorpes billeder uden et perspektiv på den tid, han levede og døde i, ser man, at han rent kompositorisk og teknisk ikke som sådan er radikal”.

Inden for kriteriet formidlingsevne

De bedste svar udmærkede sig ved, at ansøgerne formulerede sig i et tydeligt og præcist sprog. Ansøgerne skrev fx: ”Kunsthistorie er en måde at analysere og forstå, hvordan vores samfund og kultur ændrer sig, og hvordan mennesket bearbejder disse forandringer”. 

Derudover udmærkede de bedste svar sig også ved, at ansøgerne formulerede et engagement. Ansøgerne skrev fx: ”Et kursus, jeg ser særligt frem til, er ’Kunsthistorie før 1400’. Jeg er meget interesseret i kunstens særlige evne til at forbinde os og samtiden til mennesker, der gik på jorden for mange tusind år siden”. 

Karaktererne for den adgangsgivende eksamen

Gennemsnittet fra den gymnasiale eksamen og karakterer i fagene Dansk A og Historie B eller Samtidshistorie B eller Idehistorie B indgik i vurderingen.

Kvote 2-prøvens resultater

Det samlede resultat fra kvote 2-prøven indgik i vurderingen.