På kandidatuddannelsen i økonomi kan du vælge en særlig specialisering - Finansieringslinjen.
For at specialisere dig skal du have bestået minimum 52,5 ECTS F-mærkede fagelementer (kurserne er mærket med ”F” i kursuskataloget), hvoraf mindst 7,5 ECTS skal være F-mærkede seminarer.
De F-mærkede valgfag og seminarer skal være taget som en del af din kandidatuddannelse.
Hvis du ønsker, at specialiseringen i finansiering fremgår af dit eksamensbevis, skal du søge om det. Du kan søge om det, når du har tilmeldt dig det krævede antal F-mærkede valgfag, seminarer samt finansieringsspecialet. Det er vigtigt, at du søger om finanseringsspecialiseringen, inden du har modtaget din sidste karakter på studiet. Det er ikke muligt at ansøge om at få specialiseringen på dit eksamensbevis, når eksamensbeviset er udstedt.
For at opnå specialiseringen i finansiering på dit eksamensbevis skal du sende en mail med en liste over dine beståede finansieringsfag og -seminarer til specialeadministrationen: specialeadministration@econ.ku.dk.&Բ;
På eksamensbeviset vil det fremgå af oversigten over kurser, at der er gennemført en særlig specialisering i finansiering.